Apples afvisning af Android-magasinet går verden rundt

Nyheden om, at Apple udelukker Android-magasinet fra iTunes Store, har spredt sig til hele verden.

Apples afvisning af Android-magasinet går verden rundt

Apple sælger. Også når det handler om de knap så produktorienterede og positive nyheder. Det har den seneste uges nyhed om at det ikke bliver muligt at hente det nye Android-magasin i Apples iTunes Store vist. Da magasinet handler om konkurrentens styresystem, valgte man fra Apples side at afvise Android-magasinet, og det kom der hurtigt postyr ud af.

For ud over, at vi her på Mobil lavede nyheden om, at vores nye applikation var blevet afvist i en af klodens største bladkiosker, så fik resten af verden også nys om Apple-censuren.

Udover et par andre danske nyhedssider, så fangede den hurtigt opmærksomheden i Norge, hvor den havnede på digi.no,og længere ude i verden ramte nyheden de spansk-sprogede på elpais.com, de tysksprogede på teczilla.de og de engelsk-læsende på cnn.com, yahoo.com, gizmodo.com og pcmag.com.