Band optager musik og video på iPhone 4

Et amerikansk band tog fusen på en del amerikanske rejsende, da de brød ud i sang midt i metroen. Instrumenterne var erstattet af iPhones og ligeledes var mikrofonen.

Band optager musik og video på iPhone 4

Det amerikanske band ATOMIC TOM fra New York fik i denne måned stjålet deres instrumenter, og uden de dyre musikalske instrumenter er det nærmest umuligt for bandet at optræde med deres sange. Og så alligevel ikke…

Drengene fra bandet fik nemlig idéen om at udføre deres nummer "Take Me Out" midt i metroen, og for at gøre det hele muligt, brugte bandmedlemmerne deres iPhones som virtuelle instrumenter med hjælp fra et par programmer. Forsangeren brugte telefonen som en mikrofon. Et par af bandets venner mødte op og filmede optrædelsen – naturligvis på en iPhone 4.

Du kan se videoen af drengene i aktion herunder. Det er ret tydeligt, at musikken falder i god smag hos især den unge dame, der sidder bag bandet. Sangen findes også i en version, hvor de spiller på almindelige instrumenter, men for en sand mobilnørd vil den improviserede udgave utvivlsomt være den bedste!