Billig Android: HTC Golf på vej med Android 4.0

HTC One bliver tilsyneladende ikke den eneste nye række af telefoner fra HTC. HTC Golf, en billig smartphone med Android 4.0 kan være på trapperne.

Billig Android: HTC Golf på vej med Android 4.0

I sidste måned kom de første indikationer på at HTC ud over den store One X-satsning på high-end-delen af mobilmarkedet, også satser på den billigere ende af markedet. I hvert fald hed rygtet, at der i løbet af andet kvartal vil komme en ny HTC-telefon kaldet HTC Golf der formentlig bliver en rigtig billig android.

Den vil indeholde en processor på maksimale 1 GHz , en 3,5″ HVGA skærm, 512 MB RAM,4 GB intern hukommelse, samt Android Ice Cream Sandwich og muligvis plads til mikroSD-kort.

Nu er der kommet lidt mere kød på den historie, da hjemmesiden PocketNow hævder, at have fået fat i, hvad der skal være et pressebillede af den kommende HTC-telefon. Om den rent faktisk kommer til at hedde Golf er ret usikkert, og fra forskellige sider spekuleres der i om den i handlen kommer til at hedde Wildfire C.

Den vil i design ligne One-telefonerne ret meget, men som beskrevet ovenfor, så tyder meget på at indholdet bliver knap så imponerende. Leveres den nye entry-telefon som ventet med ICS og Sense 4.0, så betyder det måske ikke så meget, at den ikke leveres med vildere hardware. Med 25 GB lagerplads i Dropbox-skyen, så er den del af speclisten dækket meget godt ind.

Kilde: Pocketnow