Bredbåndskunder risikerer at ramme usynligt loft

Teleselskaberne lokker med hurtige bredbånds-abonnementer med »ubegrænset trafik«, men i mange tilfælde er den maksimalt tilladte trafik begrænset af det, som telebranchen kalder ‘fair use’. Og hvis denne grænse bliver overskredet, så forbeholder teleselskabet sig retten til at lukke for abonnementet.

ComON har talt med de største udbydere af fastnet- og mobilt bredbånd i Danmark – TDC, Cybercity, 3, Telia – og fælles for dem alle er, at de anvender en fair use-grænse i en eller anden form.

Denne grænse går typisk ved 10 GB trafik om måneden. Det svarer til omkring tre timers fuld udlastning af en 8 Mbit/s forbindelse.

Cybercity, som er Danmarks andenstørste leverandør af ADSL-forbindelser, fortæller at kunderne i første omgang vil modtage et advarselsbrev, hvis man overskrider grænsen på 10 GB/måned. Internet-udbyderen tilføjer dog, at man endnu ikke har opsagt kunder som følge af, at fair use-grænsen blev overskredet.

Hos TDC har man ligeledes en grænse på 10 GB/måned for mobilt bredbånd, men teleselskabet oplyser at der ikke er nogen fair use-grænse på fastnet-bredbånd.

Teleselskabet 3 har også 10 GB som øvre grænse for, hvor meget de mobile bredbåndskunder må hente om måneden.

– Vi har en fair use limit på 10 GB, som vi dog ikke håndhæver, selvom vi har kunder, der ligger endda et pænt stykke over. I dag har det altså ikke nogen konsekvenser for kunder, der bruger mere end 10 GB, siger Stine Green Paulsen, der er pressechef for 3.

Hun oplyser at teleselskabet ikke har nogen retningslinjer for, hvilke konsekvenser, det i givet fald ville få, hvis kunden overskrider den tilladte trafik.

Hos Telia, der også udbyder mobilt bredbånd, hedder grænsen ligeledes 10 GB.

– Vores fair usage ligger på 10 GB, og hvis en af vores kunder kommer over dette på en måned, så gør vores systemer opmærksom på, at vi lige skal kigge nærmere på den pågældende kundes forbrugsmønster, siger Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.

Han fortæller at reglen skal beskytte mod, at kunder f.eks. sætter sig på hele båndbredden i et område.

– Vi kigger ikke på, hvad kunden har downloadet, men på om kundens forbrug er til gene for vores andre kunder – f.eks. hvis kundens forbrug lægger en af vores master ned, så ingen andre kan komme på nettet i området. Har kunden et uhensigtsmæssigt forbrug, så tager vi kontakt til kunden og forklarer, at vi gerne ser et ændret forbrug, så vores andre kunder ikke bliver generet. Sker der ingen ændring efter flere henvendelser, så har vi retten til at lukke kundens abonnement. Men vi har endnu ikke prøvet, at dette har været nødvendigt, siger han.

Det er muligvis kun et spørgsmål om tid, før mange internet-brugere begynder at nærme sig denne magiske grænse på 10 GB om måneden. Ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske forbruger-organisation uSwitch ligger omkring én million bredbåndskunder i Storbritannien tæt på fair use-grænsen.

Men 80 pct. af bredbåndskunderne er slet ikke klar over, at der findes en grænse for den maksimalt tilladte trafik. Det er typisk en oplysning, som man kun finder ved at nærlæse internet-udbydernes aftalevilkår.

– Fair use grænser giver ingen mening når produktet sælges som ubegrænset. Frit bredbånd betyder ikke kun, at du kan få fat i alt, hvad der ligger på nettet, men også at du har fri trafik, siger teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

Han henviser til, at bredbåndskunder som modtager net-tv fra f.eks. DR og TV2 hurtigt kan ramme grænsen på 10 GB/s. Og dermed kan fair use undergrave forretnings-grundlaget for medielicensen, som netop hviler på, at internet-brugerne nu kan bruge deres computer til at modtage tv over nettet.

Ifølge teleanalytiker John Strand er fair use-grænser et udbredt fænomen i mange lande, ikke kun Danmark. I nogle lande er der er fri trafik når man surfer på nationale websider men så skal man betale når man surfer på andre sider uden for landet – sådan er det bla. i Portugal. Der er også operatører som blokerer for peer-to-peer trafik og IP-telefoni i deres net.

– Der findes mange eksempler på dette og når det drejer sig om det mobile bredbåndsmarked så er det en nødvendighed for operatørerne at lave sådan en grænse idet hver megabyte koster penge at producere i et mobilnet – når det drejer sig om et fastnet, så er der ikke de samme omkostninger ved at producere den næste gigabyte som der er ved at producere de første. Du kan sige at omkostningerne i et mobilnetværk er ligefrem proportionelle med trafikken, siger John Strand.