Cisco og Apple lancerer ny sikkerhedsapp til iOS-arbejdstelefoner
IT-virksomheden Cisco har sammen med Apple netop lanceret sikkerheds-appen Cisco Security Connector – denne nye sikkerhedsappen skal give virksomheder øget synlighed og kontrol over deres iOS-enheder til medarbejdere og sikre, at vigtig data ikke ender i de forkerte hænder.
Arbejdstelefoner under pres fra IT-kriminelle
I dag tilbyder 70 procent af virksomheder arbejdstelefoner eller tablets til deres ansatte og begge dele er blevet vigtige og påkrævede arbejdsredskaber for mange medarbejdere, men samtidig vokser antallet af internettrusler mod mobile enheder også, og dermed sættes virksomhedernes data under pres, når IT-kriminelle huserer.
Kombinationen af udbredelsen af virksomhedsbetalte telefoner og tablets med voksende IT-trusler er årsagen til, at Cisco har lanceret den nye sikkerheds-app Cisco Security Connecter til iOS 11.
Se også: Priser på iPhone X uden abonnement
Cisco Security Connecter beskytter mod ondsindede internetsider
Appen beskytter bl.a. iPhones og iPads mod ondsindede internetsider på tværs af netværk, og kan ved forsøg på hackerangreb fortælle virksomheden, hvad der skete, hvem det berørte og give en brugbar risikovurdering.
”Ransomware og malware spreder sig på tværs af internettet og er i særdeleshed rettet i mod mobile enheder. Sammen med Apple giver vi nu virksomheder mulighed for at blive moderne og sikre forretninger”, forklarer Christian Heinel, ansvarlig for sikkerhed hos Cisco i Europa.
Se også: Anmeldelse af iPhone
Implementeres via MDM-løsning
Cisco Security Connecter tilbyder funktionaliteter fra Cisco Umbrella og Cisco AMP i en enkelt app. Appen kan implementeres på virksomhedsejet iOS-enheder via en MDM-løsning (Mobile Device Management).
Se også: Nyheder om sikkerhed på iOS-enheder