De fleste bruger ikke den digitale assistent i telefonen

Det er ikke så populært at bruge digitale assistenter i mobilen som ventet - de fleste vil hellere skrive end indtale kommandoer.

De fleste bruger ikke den digitale assistent i telefonen

Efter sigende bruger mere end 500 millioner mennesker Google Assistant. 70 procent af ejerne af smarte højtalere i USA bruger tilsyneladende Amazon Echo-enheder med Alexa og Apples Siri sidder stadig på den største markedsandel, når det gælder digitale assistenter på smartphones. En undersøgelse viser desuden, at brugen af digitale assistenter på telefoner steg i USA fra 51,5 procent i 2018 til 56,4 procent i 2020. Men hvor ofte bruger folk egentlig den digitale assistent i telefonen?

Stemmeassistenter på telefonen bruges mindre end forventet

AndroidAuthority har foretaget en spørgeundersøgelse, hvor de har modtaget over 1.900 svar og resultatet er tydeligt. Over halvdelen (50,2 procent) af deltagerne svarer, at de ikke bruger den digitale assistent på deres telefon. Det kan dog være, at disse 50 procent bruger en taleaktiveret smart højtaler eller anden smart enhed.

19,2 procent af deltagerne i undersøgelsen siger, at de bruger deres digitale assistent på telefonen mindst en gang om ugen. Det er stadig en ret lav procentdel med tanke på, at stort set alle smartphones i dag har en digital assistent.

12,7 procent af deltagerne siger, at de bruger den digitale assistent hele to til fem gange om dagen, mens 10 procent bruger den en gang om dagen. Blot 7,5 procent af svarerne lyder, at brugeren har gang i den digitale assistent flere end fem gange om dagen.

Se også: Tilbud på smartphones

Vil hellere skrive end indtale kommandoer

Deltagerne lader til at være ret glade for at skrive ting på telefonen i stedet for at indtale sine kommandoer til den. Det betyder ikke, at digitale assistenter ikke er populære generelt. Det er bare på telefonerne, vi ikke er så vilde med at bruge dem.

Der er som sagt tale om en amerikansk undersøgelse og den generelle holdning er, at amerikanerne er længere fremme på brugen af digitale assistenter end for eksempel europæerne. Derfor vil tallene formentlig være endnu lavere, hvis man spørger mobilbrugerne i Europa.

Se også: Nyheder om digitale assistenter