5 ting du skal overveje inden du køber en højtaler dock til din iPhone

Overvejer du at købe en højtaler, der kan afspille musikken fra din iPhone i høj lydkvalitet samtidig med, at hele hytten bliver spillet op? Så læs med her og se hvad du skal være opmærksom på, inden du køber din nye højtaler.

5 ting du skal overveje inden du køber en højtaler dock til din iPhone

En højtaler, der kan afspille musikken fra din iOS-enhed, har efterhånden fået en del forskellige navne, hvilket gør det svært at vide, hvad du skal søge efter.

Det kunne for eksempel være docking station, sound dock, iPhone-højtaler, musikafspiller til iPhone osv.

Vi vil i denne artikel fokusere på højtalere, der kan fungere for sig selv og ikke kræver et separat stereoanlæg med forstærker eller højtalere.

Vælg design eller lydkvalitet

Først og fremmest skal du gøre dig klare tanker om, hvilken type højtalerdock, du er på udkig efter. Ofte vil du komme til at vælge mellem design og lydkvalitet – med mindre du har den helt store pengepung oppe, så kommer du ikke til at kunne få begge dele.

Hvis du for eksempel har kigget på de forskellige docking-stationer de har stående i Fona, har du også set, at der findes mange forskellige designs:

•    Runde
•    Firkantede
•    Smalle
•    Tykke
•    Høje
•    Lave

Når designet er så forskelligt, kan lyden umuligt blive kastet ens rundt inde i kassen. Det betyder, at der kan være stor forskel på lydkvaliteten på de forskellige docking-stationer.

Derfor vil du højst sandsynligt ende med at gå på kompromis med den pæneste og den, du synes lyder bedst.

De første to råd er derfor at udvælge de docking-stationer, du vil have stående fremme derhjemme og herefter skal du lytte til dem alle – vær ikke genert, du må gerne skrue op, selvom du står i butikken!

Læs test: Så lækker er B&O Beoplay A9

Hvor skal din nye iPhone højtaler bruges?
Du har sikkert allerede tænkt over, hvor og hvornår du kunne få brug for din nye højtaler, men hvis ikke, så tænk over hvor du vil placere denne iPhone-højtaler.

Tænk på omgivelserne: passer den ind? Vælg en dock, som passer til dine omgivelserne, hvor skal den stå det meste af tiden? Hvis du kun skal bruge højtaler-docken på dit lille kontor, så skal du undgå at vælge den største, du kan finde.

Råd tre er derfor at tænke over, hvor du kunne få lyst til at bruge din nye docking station. Vælg en passende størrelse, især hvis du har planer om at tage den med dig rundt omkring.

Flere artikler om iPhone

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 15/1/2013 blev sagen bragt videre med artiklen; Masser af tilbehør til iPhone og iPad – Læs her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.