Deltag i konference om apps og HTML5

Deltag i Danmarks til dato mest ambitiøse konference om det hele mobilbranchen taler om, nemlig apps. Magasinet Mobil inviterer til App Open 2011!

Deltag i konference om apps og HTML5

Konferencen finder sted d. 14-15. april på IT-Universitetet i København fra 9-16 begge dage. Konferencen vil udruste dig og dit firma til at få styr på udviklingen af apps: Hvordan gør man? Hvilke platforme skal man udvikle til? Hvordan gør man det tekniske brugervenligt? og hvilken rolle kommer HTML5 til at have på udviklingen af apps?

Du vil også blive meget klogere på, hvilke markedsføringsmæssige fordele der er ved at have en app, hvordan du styrker firmaet internt med en app og hvordan du kort og godt kan tjene penge på at have en rigtig smart app.

På talerlisten er blandt andet Jayway, Københavns Lufthavne, Dyrup, Det Berlignske Hus, Microsoft, Danske Bank og Google. Begge dage vil der være debatter om, hvordan vi gør Danmark til verdens bedste app-land, hvordan man kan tjene penge på apps og hvordan app-fremtiden ser ud.

Læs mere om programmet her, hvor du også tilmelder dig.