Docken til de paranoide iPhoneejere

Iomega har præsenteret deres bud på en iPhone-dock, som kan lave en backup af indholdet, hver gang du sætter den til opladning.

Docken til de paranoide iPhoneejere

Tilhører du den gruppe af smartphonebrugere, som konstant er bange for, at du mister din iPhone, og dermed også alle de telefonnumre, billeder og videoklip som du i løbet af den festlige aften har fået skrabt sammen, så har Iomega måske løsningen til dig.

Superhero hedder dockingstationen som kan tage backup af din iPhone, hver eneste gang du sætter telefonen til opladning.

Det smarte ved løsningen fra Iomega er, ifølge producenten selv, at der foretages en komplet kopiering af alt indholdet på enheden. Der er altså absolut ingenting, som går tabt, hvis du bruger Superhero, ligesom den heller ikke er bundet til kun én iPhone eller en iPod Touch, men samtidigt kan have backup fra mange af husets mobile Apple-enheder på en gang. Er uheldet så ude, og man skal gøre brug af backuppen, så er det hele kun et knappetryk borte.

Fra start kommer Superhero med 4 GB SD-hukommelseskort, men det kan uden problemer opgraderes.

Dockenheden bliver præsenteret på denne uges CES-messe i Las Vegas, og den amerikanske pris kommer til at ligge på knap 70 dollars.

Du kan læse meget mere om CES-messen på vores søsterside GEAR i de kommende dage.

Fortællingen fortsætter

Ja vi fulgte selvfølgelig op på artiklen. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 2/1/2011 publicerede redaktionen et indlæg om 2011 ødelagde alarmen i iPhoneKlik her og læs artiklen.. Tjek de seneste nyheder om temaet her.