Du har lort på din mobil
For mange mennesker giver toiletbesøg dem mulighed for at bruge mobilen i et kort stykke tid – det kan være til at spille Angry Birds, se en kort YouTube-video eller måske endda gøre det mest fundamentale med en mobil – nemlig snakke i den. Man skal dog huske at gøre arbejdet færdigt, når man forlader kummen…
Dårlig håndhygiejne er nemlig skyld i, at omkring hver sjette mobiltelefon har den farlige tarmbakterie E. Coli på sig.
Det viser en undersøgelse fra London School of Hygeine and Tropical Medicine og Queen Mary University of London i Storbritannien, hvor man har fundet den farlige bakterie på 16 procent af 390 forskellige mobiltelefoner fra 12 britiske byer.
Kan koste menneskeliv
I sommer var der E. Coli-udbrug på forskellige grøntsager, og det kostede menneskeliv. Det er altså utrolig vigtigt, at man husker noget så simpelt som at vaske fingre, inden man forlader toilettet.
Undersøgelsen viser også at de deltagende enten lyver omkring deres personlige hygiejne eller ganske enkelt ikke ved nok omkring emnet. 95 procent af deltagerne svarede nemlig, at de vasker hænderne med sæbe, fandt forskerne forskellige bakterier på 92 procent af mobiltelefonerne. Samtidig var der forskellige bakterier på 82 procent af deltagernes hænder.