Er dette en video af den nye iPhone?

Hele dagen har diskussionen bølget frem og tilbage. Viser klippet i artiklen herunder den kommende iPhone 5. Hvad siger du?

Er dette en video af den nye iPhone?

Det er bestemt ikke småt med historier, der forsøger at fortælle nyt om den kommende iPhone-release. Historierne tager både udgangspunkt i troværdige kilder såvel som i obskure hjemmesider, der forsøger at spille plat på vores trang til nyheder om den kommende 5’er.

Hvilken en af de to grupper denne historie tilhører, det er vi er blevet lidt i tvivl om, og derfor ser vi gerne, at du giver dit besyv med.

Gennem de sidste 24 timer har historien om et videoklip, der tilsyneladende viser en lækket gennemgang af den tyske del af Apple.coms iPhonedel, fløjet rundt på diverse nyhedssites, og den har også vakt en smule forvirring og ikke mindst diskussion her på redaktionen.

Videoen ligner en gennemgang af den hjemmeside, de fleste af os kender ret godt, bortset fra de tyske vendinger selvfølgelig, men om der er tale om en ægte lækket video, eller om det blot er en hjemmelavet side-gennemgang, det har vi svært ved helt at afgøre.

Hvad mener du?