EU-parlamentsmedlemmer: politisering af 5G-udrulning er bekymrende

I et brev gør EU-parlamentsmedlemmer det klart, at de finder politiseringen af 5G-udrulningen i EU er bekymrende. Det vil hæmme 5G-udrulning i Europa.

EU-parlamentsmedlemmer: politisering af 5G-udrulning er bekymrende

Et cross-party brev brev er blevet sendt til EU-kommisærerne Margrethe Vestager, Valdis Dombrovskis og Thierry Breton, hvor der udtrykkes bekymring for den stigende politisering af 5G-udrulningen i Europa.

Brevets underskrivere, en række EU-parlamentsmedlemmer, udtrykker, at geopolitiske hensyn ikke skal komme i vejen for en fair konkurrence inden for et vigtigt område som 5G. Det handler om priser og kvalitet, skriver EU-parlamentsmedlem Fulvio Martusciello fra Italien i et tweet:

“Europas kunder fortjener den bedste kvalitet for rimelige priser. Derfor har en gruppe af kolleger og jeg selv besluttet os for at skrive dette brev til @vestager, @ThierryBreton & @VDrombrovskis”.

Brevet er adresseret til de tre EU-kommisærer hhv. Margrethe Vestager (Danmark, konkurrencekommissær), Thierry Breton (Frankrig, kommissær for det indre marked) og Valdis Dombrovskis (Letland, handelskommissær, m.m.).

Læs også: Huawei opnår vigtige globale sikkerhedsgodkendelser

Ubegrundet frygt for 5G-producenter

Det kommer sig selvfølgelig af, at Huawei i mange lande nu er udelukket fra at deltage i 5G-ræset. Grunden til dette er bekymringer om spionage og mere. Men dette mener EU-parlamentsmedlemmerne er ganske ubegrundet:

”… 5G er fremtidens bindevæv i alle versioner af fremtiden. Uheldigvis har nogle af medlemslandene forbudt, eller har intentioner om, at forbyde fremmed 5G-udstyr ud fra skjulte motiver og en ubegrundet frygt for nationale sikkerheds-risici, og presser endda andre til at slutte sig til deres klub, ” skriver de i brevet.

Ved at udelukke 5G-producenter, fx Huawei, fra at byde ind på udrulningen af 5G, kan det gå voldsomt ud over EUs konkurrencedygtighed. Og det har er der ikke råd til ved en så vigtig teknologi som 5G:

“Europa har ikke råd til at miste flere års fremgang, fordi nogen har besluttet at spille dart med 5G – og hvor der i mange sammenhænge bruges diskriminerende argumenter, hvilket står i direkte kontrast til vores fælles værdier, som er fastsat i Artikel 2 af Traktaten,” skriver de.

Læs også: 3 vælger Ericsson til 5G i Danmark – Huawei ude

Huawei ønsker fri konkurrence

Hos Huawei Danmark er de glade for dette fokus på 5G-udrulningen:

“Frem for alt ønsker Huawei fri og fair konkurrence. Det vil gavne udviklingen, komme forbrugerne til gode og ikke mindst styrke sikkerheden. Desværre kan jeg ikke se “a level play field” for os i Denmark. Vi er glade for, at der nu er fokus på dette område i EU-parlamentet, og vi ser frem til at følge den videre udvikling, ” siger Huaweis talsperson i Danmark Xukun Ji.

Se også: Nyheder om 5G-netværk