Fire nye GPS’er fra Mio

Mio Technology har netop lanceret fire nye GPS-navigatorer på CeBIT-messen i Tyskland. Her er lidt for en hver pengepung, og vil man betale for det, kan man få en navigator med kort over 22 vesteuropæiske lande, bruge den som MP3-afspiller eller som højttalertelefon via mobilen.

Fire nye GPS’er fra Mio

Tre af de nye modeller, C320, C520 og C520t, kommer alle med den samme størrelse wide screen-skærm på 4,3". Den helt billige model, C220 har kun 3,5" at gøre godt med. C520t leveres med en ny type holder til bilen, der indeholder en stærk højttaler. Holderen til C520t modellen kan arbejde med TMC (Traffic Message Channel), der leverer løbende opdaterede trafikmeldinger. Denne særlige holder kan købes som ekstraudstyr til C320 og C520.

Blandt de nye og praktiske informationer er vigtige detaljer som tid, afstand til destinationen, de næste fire kursændringer, den lokale trafiksituation som f.eks. bilkøer forude eller udvalgte interessepunkter (Point Of Interests) som f.eks. benzinstationer.

Man kan hente de nyeste opdateringer ned til produkterne fra Mios hjemmeside. Her vil der også være en løbende opdateret database over politiets radarfælder rundt om i Danmark og Europa. Rammer man selv ind i en fartkontrol, som ikke er registreret i databasen, kan man indtaste dem og på den måde hjælpe andre bilister.

Alle produkter kommer med helt nye kort fra TeleAtlas og MioMap V3-software. Desuden er de forsynet med alarmer for politiets hastighedskontroller og med stærke 20-kanals SiRFstarIII GPS-modtagere.