Flickr klar med Android-app

Verdens måske mest populære fototjeneste er nu klar med en Android-app, der giver brugere mulighed for at have sine billeder med sig overalt.

Flickr klar med Android-app

 Den umiddelbart største fordel ved at Flickr nu er tilgængeligt på Android-telefoner er naturligvis, at det er blevet meget lettere at dele sine kamerabilleder på fototjenesten. Flickr kommer også med en række filtre, som kan forbedre dine billeder eller give dem et kreativt pust af liv.

Flickr holder automatisk styr på hvor dine billeder er taget med geotagging.

Over 60 millioner brugere er på Flickr, og millioner af billeder bliver delt hver dag.

Android-programmet har været tilgængeligt på Android Market i omkring en uge. Hvis du bruger en iOS-enhed, kan du hente det i App Store.