Fordele ved flade skærme vs buede skærme

De buede skærme ser måske lækre ud, men der er mange praktiske ulemper med en buet skærm. Her ridser vi op, hvorfor du skal gå efter flade skærme.

Fordele ved flade skærme vs buede skærme

Samsung var den første producent til at introducere buede skærme i stedet for de velkendte flade. Det gjorde de tilbage med deres Galaxy S6 Edge. Hele mobilbranchen, inklusiv os selv, var ret begejstrede for de nye telefoner og designet vakte især opsigt. Det var noget nyt og interessant, der ruskede op i, hvordan vi så på designet på telefonerne. Den design-beslutning har Samsung holdt fast helt indtil, dog er de buede kanter blevet justeret gennem årene. 

Vores holdning til buede kanter på skærmen har dog ændret sig markant gennem årene. Fra at være spændene og “fedt” er det nu blevet irriterende og upraktisk. Desværre har mange producenter taget designet til sig og flere tilbyder nu skærme, der buer i kanten. 

Se også: De bedste Android-telefoner til prisen

Fordel og ulemper: Flade vs buede skærme

Hvad er buede kanter?

Lad os lige præcisere, hvad vi egentlig mener, når vi taler om buede kanter på skærmen. Når selve skærmpanelet buer med glasset i kanterne, og skærmen får en slags vandfaldseffekt, er der tale om buet skærmkanter.

Der findes telefoner, hvor glasset buer, men hvor skærmen stadig er bag den flade del af glasset. De indgår altså ikke under buede skærme. 

Er der fordele ved buede skærme?

Nej, er det korte svar. Hvis vi skal prøve at grave noget frem, er vi nok tilbage til den følelse, vi havde, da vi så de buede skærme første gang. Det kan skam godt se lækkert ud, og designet på telefonen ser æstetisk flot ud.

Noget, der helt sikkert vækker opsigt, når den står og stråler i butikken. Udover det kan vi ikke rigtig komme i tanke om, hvad det skulle have af fordele. Og man kan jo så også diskutere, om det er en fordel.

Se også: De bedste telefoner under 3.000 kroner

Ulemper ved buede skærme vs flade

Den første ulempe er, at man kan komme til at ramme skærmen med håndfladen utilsigtet. I og med at skærmen jo går ud sover kanten, kan den også modtage tryk på kanten. Det har resulteret i rigtig mange fejltryk gennem årene. Der er efterhånden blevet lavet softwareændringer, så det ikke sker så tit. Men når nu det aldrig sker på en flad er skærm, er få gange stadig irriterende.

En anden ulempe er skrøbeligheden. Hvis skærmen og glassen går ud over kanten, er der simpelthen mere glas, der kan komme i kontakt med asfalten ved tab. Ydermere er det en større udfordring at finde et cover, der beskytter telefonen godt, fordi der skal kompenseres for den buede skærm. 

Og nu vi taler om skrøbelighed og smadrede skærme, er det meget svært at finde god skærmbeskyttelse til en buet skærm. Og det er ikke bare svært at finde en god en, det er også svært at sætte dem ordentlig på. På grund af den buede skærm, kræver det endnu mere præcision end med flade skærme. Skærmbeskyttelse til buede skærme er i øvrigt ofte ret dyre sammenlignet med den flade udgave.

Se også: Guides og sparetips