Fra nul og nix til global storspiller
For to år siden, kendte næsten ingen amerikanere mobiltelefonmærket HTC. Sådan er det ikke længere, og det taiwanske mobilmærke er nu førende på det amerikanske marked, når det handler om udbredelsen af Android-telefoner. Faktisk er de de største i et Anroid-marked, der er i højere vækst end Apples iPhone-marked. Den store fremgang er ikke gået ubemærket hen, og den har givet anledning til lidt af en hyldestartikel på Bloomberg-hjemmesiden businessweek.com.
Til en stor HTC-fest i Taipei tidligere på måneden lovpriste ifølge businessweek.com en lang række af de fremmødte gæster ifølge businessweek.com det fremstormende mærke, og især chefen over dem alle, Peter Chou, modtog hæder.
”Den sande opfinder af smartphonen er Peter Chou og hans team,” lød det fra Yves Maitre, der er næstkommanderende i det franske teleselskab Orange.
Og at man gør noget rigtigt i HTC, det ses tydeligt på aktiemarkedet, hvor aktien er steget 94 procent det seneste år. Firmaet er omkring 18 milliarder dollars værd, og er dermed det tredjemest værdifulde selskab i Taiwan.
På Android-markedet har HTC været en faktor siden 2008, og sidder efterhånden på 39 procent af den del af smartphonemarkedet.
Firmaet, der i starten i 1997 var leverandør til Compaq må nu siges at stå på egne ben, og det bliver spændende at se, hvad fremtiden byder for den nye storspíller.