Galleri: Billeder skudt med Nokia N9

Så har vi skudt billeder med Nokia N9. Se resultaterne her.

Galleri: Billeder skudt med Nokia N9

Nokia N9 har ikke blot et rigtig lækkert design, den har også et på papiret godt kamera. 8 megapixel (3264×2448 pixel), Carl Zeiss-optik, autofokus, dobbelte fotolamper og masser af indstillingsmuligheder. Spørgsmålet er så, hvor godt kameraet er i praksis.

Landskabsbilleder bliver generelt gode. Billederne herover er skudt udendørs, hvor der var overskyet. Vi tog også et smut i en mørk kælder, og N9 viser sig at have et par ganske kraftige fotolamper, der lyser godt op.

Makro-billederne skuffer til gengæld meget. Man kan ikke gå helt tæt på og samtidig få skarpe billeder. Man skal ud i ret lang afstand, inden man får fornuftig skarphed. Makro-billederne er skudt med makro-funktionen aktiveret.

Der er som sagt mange indstillingsmuligheder til kameraet i Nokia N9, blandt andet kan man indstille ISO fra 100-800. De to sidste billeder i galleriet øverst er skudt indendørs ved henholdsvis ISO 800 og ISO 100. Der er markant forskel på de to indstillinger.

Videoer kan optages i 720p med 30 billeder i sekundet, se videoklip optaget med N9 herunder:

Nokia N9 står til en pris fra cirka 4.300 kroner for 16 GB-versionen.