Google klar med langt smartere måde at opdatere apps

I stedet for at hente hele appen ned, når den nuværende skal opdateres, vil man fremover kun skulle hente selve opdateringen ned og på den måde spare tid og data.

Google klar med langt smartere måde at opdatere apps

Der sker mange ting med Google Play i disse dage. I går kunne vi fortælle om både ønskesedler og gavekort, og nu viser det sig, at Google har aktiveret en feature, de første gang fremviste til Google I/O.

Den nye feature er smarte opdateringer, som sparer kraftigt på dataforbruget og tiden, når en app skal opdateres.

Det smarte ligger i, at telefonen ikke behøver at hente hele programmet igen for at lave en opdatering, men snarere kan nøjes med de ekstra par MB, hvori de nye ting ligger. Ved mindre apps har dette selvfølgelig ikke den store betydning, men bruger man større apps, kan der være en del data at spare.

Ved meget store apps (50MB+) kan det gøre stor forskel i både opdateringstiden, men også spare på regningen, hvis man betaler for mobildata eller skal holde sig under en grænse på for eksempel 1 GB om måneden.

I Danmark har de fleste abonnementer dog et meget højt dataloft nu og de fleste er oftest i nærheden af et Wi-Fi, hvilket gør, at det på vores kanter nok mest bliver opdateringshastigheden, der kommer til at glæde.

Kilde