Hårde straffe for spionage mod Ericsson
Informationer om kommende mobiltelefoner og teknologien bag var blandt de “varer”, som tre nu tidligere ansatte hos Ericsson solgte videre til russiske agenter.
Og i dag faldt dommene så i skandalesagen. Den 46-årige hovedmistænkte fik otte års fængsel for grov spionage mod Ericsson. Og to medtiltalte på 45 og 40 år fik henholdsvis tre og et års fængsel.
Hovedmanden blev i november taget på fersk gerning af det svenske sikkerhedspoliti, da han var ved at aflevere dokumenter til en russisk agent i Edsbergs nord for Stockholm.