Her er Apples nye NFC-patent
NFC, eller Near Field Communication, er en radioteknik, som mange mobilproducenter har valgt at implementere i sine topmodeller – undtagen Apple.
NFC kan bruges til mange ting, blandt andet til at sende og modtage informationer mellem mobiltelefoner eller tablets på kort afstand. I dag bruges teknikken oftest til at sende billeder, linke til websider eller til at koble sin mobil op til en højtaler med NFC.
Ambitionerne for NFC er dog større. For eksempel håber mange, at man vil kunne bruge NFC til at betale med i for eksempel butikker. Vi har blandt andet med stor succes set NFC på årets Roskilde Festival og Skanderborg Festival.
Danske Bigewallet og NFC Danmark stod bag trådløse betalinger på de to festivaller og da vi selv fik en demonstration af folkene bag, virkede det som en meget fornuftig løsning. En betaling tog ganske enkelt kun tre sekunder mod typisk 20-25 sekunder med dankort.
Det helt store gennembrud for NFC-betaling lader dog vente på sig, og mange har stillet spørgsmålet, om Apple er dem, der skal sikre gennembruddet.
Apples marketingschef sagde umiddelbart efter lanceringen af iPhone 5 sidste år, at Apple ville satse på deres egen app Passbook frem for NFC. Passbook kan blandt andet bruges til gavekort og flybilletter.
”Passbook kan det, som forbrugerne har behov vor i dag”, sagde Schiller den gang til AllThingsDigital.
Men et nyt Apple-patent antyder, at Apple måske er ved at omfavne NFC. Ifølge ansøgningen Apple implementere teknikke, så man kan dele DRM-beskyttet iTunes-indhold, for eksempel e-bøger, musik og film, mellem flere iOS-enheder. Det skriver Appleinsider.
I dag kan man ikke overføre indhold fra den ene enhed til den anden via iTunes. Apple beskriver to modeller for, hvordan det skal kunne gøres ved hjælp af NFC.
Den første model handler om, at brugerne kan købe indhold via iTunes og herefter sende det til en anden som gave. I dag kan man kun gøre det via et link i en e-mail. Med det nye patent skulle man altså kunne sende en iTunes-gave fra en enhed til en anden ved blot at holde dem op mod hinanden.
Den anden model handler om, hvordan man kan dele iTunes-materiale, som man allerede har købt, på en anden måde.
I patentansøgningen forklarer Apple, hvordan man DRM-beskyttet materiale skal håndteres, når man sender sange og andet indhold via NFC. Det tænker Apple skal ske via autoriseringsnøgler, som sendes via Apples serverer til den, der modtager sangen eller videoen. På den måde vil Apple kunne forhindre materiale i at blive sende på utilbørlig vis.