HTC forventer tilbagegang på grund af dårligt Android- og Windows Mobile-salg

Efter HTC i lang tid stort set kun har oplevet fremgang, må de nu indstille sig på en tilbagegang i de kommende måneder.

HTC forventer tilbagegang på grund af dårligt Android- og Windows Mobile-salg

I modsætning til mange andre mobilproducenter i disse tider, har HTC på det sidste faktisk set en fremgang. Det ser dog ud til at vende nu, hvor firmaet forventer et fald i de kommende månder, skriver Reuters.

Hidtil har HTC forventet at se en vækst på 10 procent i år, men den prognose er nu blevet lavet om. Således regner HTC selv med, at deres indtægter falder med et encifret procenttal i 2009.

Ifølge Peter Chou, der er øverste chef for HTC, skyldes dette fald flere ting. Dels sælger både deres Android- og Window-mobiler dårligere end forventet, og dels vil HTC i løbet af året bringe flere lidt billigere modeller på markedet, der også forårsager en lavere indtægt.

Kilde: Reuters