HTC og Beats by Dr. Dre vil ”redefinere smartphone-industrien” (video)

HTC har indgået et samarbejde med Beats by Dr. Dre om at skabe bedre lyd i HTC-mobiler. Målet er at redefinere smartphone-industrien ved at råde bod på den ødelæggelse af lyd, som den digitale revolution har været skyld i.

HTC og Beats by Dr. Dre vil ”redefinere smartphone-industrien” (video)

De fleste læsere her på mobil.nu er nok bekendt med HTC, og nu kan de så også få lidt kendskab til Beats Electronics by Dr. Dre. Sidstnævnte lever af at udvikle lyd og det skal de nu også til at gøre til HTC’s mobiltelefoner.

Og vi har noget stort i vente, hvis vi skal tro direktøren for Beats Dr. Dre, Jimmy Iovine: ”Partnerskabet mellem HTC og Beats by Dr. Dre skaber mulighed for at redefinere smartphone-industrien og sætte kursen for fremtiden”, lyder det ubeskedent.

”For os er dette en mulighed for at tage et afgørende skridt på vores mission for at råde bod på den ødelæggelse af lyden, som den digitale revolution har forårsaget. Samtidig får vi mulighed for at levere en lyd, så brugerne oplever musikken, som det var meningen fra kunstnerens side”, fortsætter Iovine.

HTC’s direktør Peter Chou forventer, at det nye samarbejde med Beats by Dr. Dre vil skabe en hid til uhørt lydkvalitet i mobiltelefoner. ”Lyd har afgørende karakter for brugernes mobiloplevelse”, forklarer Chou.

De første mobiltelefoner med den nye lydteknik skulle ramme markedet i løbet af efteråret, oplyser HTC.

Beats Electronics så dagens lys i 2006 skabt af den legendariske musiker og producer Dr. Dre.

Se video herunder for det nye samarbejder:

Mere nyt om Mobiltelefoner

Sagens videre forløb om emnet. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 27/6/2011 blev historien fulgt op med nyheden; Rapport: Android-mobiler størst risiko for at gå i stykker – Nyheden kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.