Apple og Huawei sætter sig på 5G i Kina

De to tech-giganter Apple og Huawei kommer angiveligt til at dele en markedsandel på 88 procent af det kinesiske 5G-marked.

Apple og Huawei sætter sig på 5G i Kina

Selvom Apple først fornyligt lancerede deres første 5G-smartphones, så tror analyseinstituttet ICC på, at Apple kommer til at sætte sig på en ikke ubetydelig del af det kinesiske 5G-smartphone-marked.

Der er ifølge dem to primære årsager til, at Kina fortsætter med at være førende på det globale 5G-marked: Deres prisstrategi er mere aggressiv og deres dækning af det mainstream-prissegmentet er bedre og bredere.

Læs også: iPhone 12 kan bruge 5G i Danmark fra starten

Lavere pris på 5G i Kina

Data fra IDC viser, at gennemsnitsprisen i 2. kvartal 2020 for 5G-mobiltelefoner på det internationale marked er 837 dollars, mens den gennemsnitlige pris i samme periode i Kina kun er på 464 dollars. Siden 2019 er der kommet flere og flere 5G-mobiltelefoner i Kina, og efterspørgslen efter 5G-mobiltelefoner i et højere prissegment er vokset en del. I dén prisklasse hvor iPhone 12 ligger (over 600 dollars), tegner Apple og Huawei hver for omkring 44 procent af markedet, i alt 88 procent af 5G-mobiltelefonmarkedet i Kina.

I første halvdel af 2020 var der omkring 23,5 millioner smartphones på det kinesiske marked, der havde en pris i dette prisleje på over 600 dollars.

Læs også: iPhone 12 kan blive det boost 5G trænger til

iPhone 12-serien vil åbne op for 5G-markedet

IDC mener, at baseret på den nuværende udvikling på Kinas 5G-marked og Apples stærke appel i Kina, forventes det, at den nye iPhone vil give ny vitalitet til årets relativt træge mobiltelefonmarked. Ifølge analysebureauet vil den nye iPhone-serie også hjælpe til udviklingen af Kinas 5G.

Apples nye 5G-iPhones kan fås i prislejet fra 699 dollars til 1099 dollars, hvor iPhone Mini kommer til samme pris som den tidligere generation af 4G-modeller.