“Jeg er færdig!”
Nokia opfordrer nu folk til at pille deres mobiltelefon ud af opladeren, når den er fuldt opladt. Vi spilder nemlig en masse energi, når vi bare lader opladeren sidde i mobilen, selvom denne er opladt. Denne overflødige mængde energi skulle efter sigende være nok til 85.000 hjem årligt.
– Omkring to tredjedele af den energi, en mobiltelefon bruger, går tabt, når den pilles ud af stikket efter opladning, men selve opladeren bruger stadig strøm. Vi vil reducere dette tab, og arbejder også på at reducere vores opladeres energiforbrug. Disse nye alarmer vil blive en vigtig del, når vi opfordrer folk til at hjælpe os med at nå vores mål – at hive stikket ud, fortæller Kirsi Sormunen, Vice-President of Environmental Affairs hos Nokia.
De nye lowend-produkter, Nokia 1200, 1208 og 1650, bliver de første mobiler fra Nokia med denne funktion, hvorefter planen er at indføre det i alle kommende mobiler. Systemet foregår på en sådan måde, at telefonen alarmerer, når den er fuldt opladt, hvorefter man så kan slukke for strømmen. Alarmen skulle efter sigende fortsætte, til man hiver stikket ud. Surt, hvis man oplader mobilen om natten…
Nokia satser på at nedsætte strømforbruget i opladere med 50 % inden 2010.