Kan du ikke slå verdensrekorden?

Kristian Langborg-Hansen fra feud.dk og TELMORE leder stadig efter en verdensrekord med et dansk ord i det populære smartphone-spil, Wordfeud.

Kan du ikke slå verdensrekorden?

Der er åbenbart ingen der kan slå Anders Lund fra Odense, når det kommer til Wordfeud-spillet.

Han er nuværende indehaver af både den dansksprogede og engelsksprogede rekord i spillet med alle ordene.

På dansk har han rekorden med det knap så mundrette ord ’udparcellerings’ til 16.955 point og på engelsk har Anders Lund rekorden med PHOTOZINCOGRAPH til 20.048 point.

Kristian Langborg-Hansen, som i sin fritid har etableret Wordfeud-sitet, feud.dk, og mobilselskabet Telmore har dog ikke givet helt op. De har derfor droppet den første frist for at indsende nye verdensrekord-forsøg.

"Vi kunne ikke finde en ny verdensrekord inden for de 14 dage, vi havde afsat. Derfor har vi droppet deadline for nu. Vi vil nemlig stadig gerne udfordre Anders Lund og finde en ny rekord – også gerne fra ham. Selv om han siger, at han ikke kan slå sig selv, så tror vi stadig, at det kan lade sig gøre med lidt flere timer på tasterne," siger Kristian Langborg-Hansen.

Telmore har stadig to mobilpakker med 500 timer, 10 GB data og ubegrænset sms/mms pr. måned i et år på højkant, hvis der er en eller to, der får registreret rekorden hos feud.dk.

"Vi håber at finde en ny smartphone-entusiast, der har mod på et kvalificeret forsøg. Vi vil jo gerne af med præmien," siger Mads Darling, kommunikationschef i Telmore.

Reglerne for at deltage i verdensrekordforsøget kan læses på www.feud.dk.