Kina elsker mobiler
I fjor blev der tegnet syv millioner nye mobilabonnementer om måneden i Kina, og kineserne købte 90 millioner nye mobiler. Det er analysevirksomheden CCID Consulting, der har kigget kinesernes forhold til mobilen efter i sømmene. Det fremgår af epn.dk.
CCID Consulting har også opgjort, at det officielle salg af mobiltelefoner i Kina sidste år lå på 150 millioner. Det er 24,1 procent flere mobiler end året før.
Hvor mange mobiler, der bliver solgt på det sorte marked i Kina, kan vi kun gisne om.