LG forudser kraftigt stigende salg

Det går godt for LG på mobilmarkedet, og selv regner de med, at deres fremgang vil fortsætte ind i næste år.

LG forudser kraftigt stigende salg

I går kunne vi berette, at sydkoreanske Samsung regner med at fortsætte deres fremgang næste år og derved sætte sig solidt på andenpladsen over verdens største mobilproducenter. Deres landsmænd fra LG, der i øjeblikket er verdens tredjestørste mobilproducent, ser ud til også at forvente samme fremgang.

20 procent stigning

Skott Ahn, der er direktør for LG’s mobilafdeling, har i et interview med Wall Street Journal udtalt, at han regner med at LG får en fremgang i antallet af solgte mobiltelefoner på 20 procent både i år og i 2010. Til sammenligning regner Samsung med en fremgang på 10-20 procent næste år.

Bliver på tredjepladsen

I tredje kvartal i år anslog analysefirmaet IDC, at LG havde en markedsandel på 11 procent, mens Samsung sad på 21 procent af markedet. LG overhaler derfor næppe Samsung lige med det samme, og begge firmaer er stadig et stykke efter Nokia, der sidder på knap 38 procent af markedet.

Kilde: FierceWireless