LG lover 10 smartphones næste år

Af de fem store mobilproducenter er det LG, der holder lavest profil, når det gælder smartphones. Men det skal der nu ændres på. For næste år lover de ikke mindre end 10 nye smartphones, hvor mindst én af dem vil være med Windows Mobile.

LG lover 10 smartphones næste år

Oplysninger stammer egentlig ikke direkte fra LG, men fra en rapport som Telecoms Korea har publiceret. Rapporten påpeger, at LG har skabt sig et navn inden for designtelefoner, men ikke har gjort meget væsen af sig, når det gælder smartphones.

De to LG-smartphones, Symbian-mobilen KS10 og Windows-mobilen KS20, har begge fået ganske fine anmeldelser, men de har stadig stået i skyggen af LGs designmobiler. Det skal ændres, hvis man skal tro rapporten. Ti nye smartphones fra LG forudses i 2009.

Mindst én af disse telefoner, kommer til at være med Windows Mobile, men der kigges også på Symbian og Linux som styresystemer. Ligeledes er LG med i Googles Open Handset Alliance, så det kunne også tænkes, at én af disse smartphones vil være med Android.