LG: Optimus 2X kan “forhåbentlig” snart opdateres til Android 2.3

LG har siden lanceringen af Optimus 2X lovet en opdatering til Android 2.3. Den kommer forhåbentlig snart, lover LG Danmark lidt uklart.

LG: Optimus 2X kan “forhåbentlig” snart opdateres til Android 2.3

"LG P990 Optimus 2X bliver opdateret til Android 2.3 (Gingerbread) i efterår 2011. Flere oplysninger om den præcise dato følger, når vi kommer tættere indpå sommeren".

Sådan lyder det på LG’s hjemmeside, men LG mangler stadig at melde ud om en dato for 2.3-udrulningen til Optimus 2X og som en læser rigtig påpeger overfor mobil.nu, så er vi nu så tæt på sommeren, at den er forbi.

Morten Aagaard, LGs nordiske landechef, lover dog nu over for mobil.nu, at opdateringen er lige på trapperne. Det drejer sig  "forhåbentligt [om, red.] meget kort tid, men kan ikke sige mere lige nu", lyder det i et kort svar per mail fra Morten Aagaard.

Han kan ikke give svar på, hvorfor det har trukket ud med at få Android 2.3 klar til Optimus 2X.