LG P7200: Musikalske megapixels

LG er ikke først ude, men de har taget det bedste fra flere verdener: Formatet fra den lækreste designtelefon, og megapixel som i den bedste kameramobil. Alligevel er det musikken, der fungerer bedst.

LG P7200: Musikalske megapixels

Det er ikke svært at se, hvor LG har hentet inspiration til det slanke format på 7200, men selvom Motorola var først ude med sin Razr, er de langt fra de eneste længere. Tynde mobiler er en klar trend, og blandt dem er LGs bidrag et rigtig velrustet et. Trods det gode design, er der ikke sparet på funktionerne.

Den er ikke bare lækker at se på, den er også let at bruge. Det er f.eks. svært ikke at sætte pis på de knapper, der sidder på telefonens yderside, som gør, at du har direkte adgang til musikafspilleren. Du er altså ikke nødt til at klappe telefonen op og trykke dig frem gennem menuer for at komme frem til musikken. På det punkt er 7200 flere skridt foran flere selverklærede musiktelefoner, som fuldkommen har misset denne vigtige detalje.

Musikken imponerer os mest, men LG kalder selv telefonen for en kameramobil. Kameraet er på 2 megapixel og har en hel del indstillingsmuligheder at tilbyde. Faktum er, at der er hele 14 forskellige kategorier med indstillinger til kameraet, og det er næsten for meget af det gode, da det gør den lidt besværlig at bruge.

Kameraets udløser sidder på siden af telefonen, og vender man skærmen udad, ligner denne telefon faktisk et kamera. Hele bagsiden af telefonen er dækket af skærmen, der fungerer som søger, og på den anden side er det linsen, der dominerer.

Lover mere end den kan holde

På minussiden må vi dog nævne, at udseendet lover mere, end kamerafunktionen kan leve op til. Kameraet er ikke helt lige så godt under mørke forhold, som nogle af sine konkurrenter, og har du valgt en megapixelopløsning til dit billede, kan du ikke sende det som MMS, fordi telefonen ikke kan ændre på billedets størrelse, som mange af konkurrenterne kan. Du skal med andre ord vælge, hvad du vil bruge billedet til, allerede inden du tager det.

Du kan vælge mellem flere forskellige formater i kameraet, og en af disse muligheder er bredbilledsformat. Autofokuset er desværre ikke så godt, som det kunne have været. I andre kameraer fokuserer linsen, hvis man trykker udløseren halvt ned, hvilket gør, at man ikke behøver have fokus midt i billedet. 7200 fokuserer altid midt i billedet, og det begrænser mulighederne, men det er stadig betydeligt bedre end fiksfokus, som en del billige mobilkameraer har.

Menuerne i 7200 er ikke så langt fra dem, man finder i Sony Ericssons mobiler. Forklaringen er enkel. LG har simpelthen købt softwaren af Ericsson, præcis som Sony Ericsson selv gør. Menuen er opbygget af tolv ikoner, og vælger du en af dem, får du en liste over de muligheder, der her er tilgængelige. Men det er ikke det hele. Du kan bladre sidelæns mellem ikonerne, og på den måde skifte mellem funktionerne uden at skulle ud i hovedmenuen. Det er en lækker funktion.

Automatisk indstilling

Det allerlækreste, og et bevis for LGs nytænkning, er indstillingerne til MMS og GPRS. De er lagrede i telefonen i forvejen, og det eneste, du skal gøre, er at putte dit SIM-kort i. Så ved telefonen, hvilke indstillinger det er, der skal bruges. Skifter du til en anden operatør og får et andet SIM-kort, bliver indstillingerne automatisk opdateret. Det kan ikke være nemmere.

Når jeg med hjælp af de færdige indstillinger surfer ud på nettet, er især e-mailprogrammet hurtigt og let at bruge. Udseendet er overskueligt, og det virker som om, man mere end ellers, er blevet inspireret lidt af computerens e-mail program. Grænsesnittet er lille men alligevel tydeligt, og selv hvis du har en del information på skærmen, bliver det ikke til alt for meget bladren frem og tilbage.

Webbrowseren er lidt mere træg. Websider, der ser godt ud i andre mobiler og er tilpasset til mobiltelefoner, viser sig ikke fra sin bedste side, når de skal frem på 7200s skærm. Webbrowseren har flere gange problemer med at dele linjerne, hvilket gør, at man også på mobil-tilpassede sider, må sidde og bladre både opad og ud til siden.

Det gør, at man bliver desorienteret, og det er svært at læse. Det er desuden også lidt besværligt at hoppe mell