Mobil-TV: Se 4G hos TDC i aktion

TDC er netop nu i gang med at rulle 4G ud i Danmark og har aktiveret en håndfuld master. Se her, hvor hurtigt det går på nettet med 4G.

Mobil-TV: Se 4G hos TDC i aktion

Med 4G får mobile bredbåndskunder en helt ny weboplevelse på farten. Den helt store forskel sammenlignet med 3G er, at delay bliver langt lavere samt at tunge websider med masser af flash-indhold bliver lynhurtigt læst ind. En tredje markant forskel er, at det går langt hurtigere at downloade eller uploade tunge filer. Downloader man et musikalbum på omkring 70 MB med 4G, så vil det typisk tage 15-20 sekunder.

Herunder kan du se, hvor høje hastigheder 4G giver – bemærk den lave ping/delay med 4G. Computeren til venstre er koblet op via Wi-Fi med 10 Mbit-forbindse, computeren i midten er koblet op via 4G, mens computeren til højre er koblet op via 3G:

Herunder kan du se, hvor hurtigt tunge websider læses ind sammenlignet med både Wi-Fi og 3G:

Herunder kan du se, hvor hurtig man kan downloade et album på 70 MB med 4G sammenignet med 3G. Computeren til venstre er med 4G-opkobling, mens computeren til højre er med 3G-opkobling:

Endelig kan du også se, hvordan 4G fungerer til videostreaming. Her er det sværere at se en stor forskel, når det gælder brugeroplevelsen. Med 4G downloades hele videoklippet meget hurtigere end med Wi-Fi og 3G, men har man en forbindelse på 1-2 Mbit/s, så vil man som tommelfingerregel få en gnidningsfri oplevelse, uanset hvilken type opkobling man bruger: