Mobiltalende fodgængere til fare for trafikken

Vi ved det jo godt. Fodgængere, der taler i mobil, har større risiko for at ende i et færdselsuheld end dem, der kan lade telefonen bippe løs i lommen. Det bekræftes af nye undersøgelse.

Mobiltalende fodgængere til fare for trafikken

Den kan forbinde os med nær og fjern, forevige vores oplevelser og underholde os, men mobilen kan også stjæle vores opmærksomhed i trafikken. En australsk undersøgelse viser, at mobiltelefoner påvirker fodgængeres adfærd negativt.

Forsøgslederne holdte øje med fodgængere, der gik over et kryds henholdsvis med og uden mobil i hånden. Der var en væsentlig større andel af mobiltelefonbrugerne, der viste usikker adfærd i forhold til dem, der ikke talte i mobiltelefon. De gik ud foran biler uden at orientere sig eller stoppede for holdende biler, der ikke udgjorde nogen fare.

Generelt havde mobiltalerne tendens til ikke at have øjnene på deres medtrafikanter, når de krydsede en vej, og ved ikke-signalregulerende lyskryds havde kun 55 procent af fodgængerne blikket rettet mod trafikken.

Der findes ingen dansk statistik over, hvor mange der årligt bliver dræbt som følge af mobilbrug, da det er vanskeligt at afgøre den egentlige årsag. Det skriver Rådet for Større Færdselssikkerhed i et nyhedsbrev.