Motorola beholder tredjepladsen

Inden Motorolas rapport har et af de store spørgsmål været, om den amerikanske fabrikant ville beholde sin tredjeplads på verdensmarkedet, efter LG imponerede med deres tal. Med nød og næppe beholder Motorola dog deres bronzeplads.

Motorola beholder tredjepladsen

Motorola har prøvet at gøre hvad der står i deres magt for at beholde deres tredjeplads på verdensmagten af mobiltelefoner. De får lov til at blive med nød og næppe.

Motorolas markedsandele udgør 9,3 procent for årets andet kvartal, hvilket er marginalt mere end LG, som er kommet op på 9,1 procent efter et flot regnskab. I tal betyder det kun en forskel på små 400.000 solgte mobiltelefoner.

Ved samme kvartal forrige år havde Motorola 13,5 procent af markedet, og for to år siden 23 procent, så det går hurtigt ned af bakke.

Dog kan Motorola bryste sig med at være på toppen i hjemlandet, hvor de ligger nummer et i Nordamerika.