Motorola KRZR i champagne-guld
Først var den sølv. Så kom den i sort, og senere hen også i både pink, guld, rød og grøn. Det er selvfølgelig Motorolas populære RAZR V3, vi tænker på, og noget kunne tyde på, at samme kulørte skæbne kan overgå den nye KRZR. I hvert fald har Motorola netop introduceret modellen i en farve, de selv festligt kalder for Champagne Guld.
Funktionerne i guldversionen er uændret, og den er således en quadband-klaptelefon med en indvendig skærm på 1,9 tommer og en opløsning på 176 x 220 pixels. Et kamera på 2 megapixels, Bluetooth og understøttelse af microSD-kort er også stadig at finde i modellen.
Det oplyses ikke, hvad prisen bliver for champagne guld-modellen.