Nokia 5300: Musikalsk enkelhed

Nokias nye musikmobil, 5300, adskiller sig lidt fra andre slider-telefoner. Det er Nokias måde at placere knapperne på, der giver det indtryk. Man har valgt at placere de tre musikknapper på telefonens ene side. At der på den anden side sidder to volumenknapper og en kameraknap, er en mere konventionel løsning. Når man får telefonen i hånden første gang, er det let at tro, at knapperne sidder på siden ved skærmen på telefonens overside. Det er nemlig der, Nokia har placeret symbolerne for de forskellige knapper. Men knapperne findes i stedet på siderne indenfor nogenlunde bekvem rækkevidde for fingerspidserne på den hånd, du holder telefonen i.

Smart fornemmelse

Nokia opdaterede for en tid siden sin Series 40-brugerflade. 5300 er en af de telefoner, der har den nye brugerflade. Det her er bare en helt almindelig Java-telefon, der slet ikke er lige så avanceret som Nokias Series 60-modeller. Men alligevel får man fornemmelsen af, at det er en smartphone, man har i hånden. Det er lidt svært at sætte fingeren på den egentlige grund, for smartphone eller ej, så handler jo om muligheden for at kunne installere andet end Java-programmer, og det kan man ikke. Jeg tror, det handler om, at den gennemtænkte og fleksible dagsoversigt giver en smartphone-fornemmelse. Det, der vises, når mobilen er i startindstillingen, er meget mere end dato, klokkeslæt, og hvilket net man er tilsluttet til. Der er et antal genveje til forskellige programmer, som man selv kan vælge. Dagens kalendernoteringer vises også. Genvejene kan man også vælge og skifte efter behag. Jeg begynder med at skifte genvejen til telefonens musikspil (mere om det senere!) til en genvej til musikafspilleren. Det føles mere logisk, selv om der er musikknapper på siderne. Man kan egentlig lige så godt bruge dem, når man vil starte musikafspilleren. Noget, der er toneangivende for de tidligere nævnte Series 60-telefoner, er, at de har Nokias udmærkede webbrowser Minimap. Man skulle tro, at Nokias høje ambitioner med Minimap havde smittet af på valget af webbrowser til denne model, men nej. Den fungerer ofte helt fint af en simpel browser at være. Af og til får den dog et meget irriterende problem med at adskille tekstlinjer, helt bogstavligt.De flyder ind i hinanden i højden. Når man forsøger at flytte markøren i en liste af links, synes den nogle gange, at den skal hoppe over hvert andet link, lige meget hvor meget jeg trykker. Det er synd i sådan en mobil, især når man tænker på, at den har en imponerende skærm for denne prisklasse, som gerne skulle kunne gøre mobilsurfing til en nydelse.

Solid trods plastik

Mit første indtryk af 5300 var, at den virkede plasticagtig. Efter at have brugt den et stykke tid, synes jeg det stadig. Alligevel er jeg kommet frem til, at det ikke er så enkelt. Ja, den er plasticagtig, men den føles også gedigen på en måde, som jeg ikke havde forventet; især min skepsis overfor slider-mekanismen har vist sig at være ubegrundet. Når man kommer frem til den rigtige måde at trykke skærmen opad, føles den let og velkonstrueret. Gummiområderne på siderne af telefonen forhøjer det samlede indtryk og gør, at den også ligger mere stabilt i hånden. Desuden gør de slider-mekanismen lettere at bruge. Den lille plastliste, der er under skærmen, er lige lille nok. Sætter man i stedet tommelfingeren mod listen på siden, går det nemt at skubbe telefonens øvre del op og ned.

Noget ubekvem

Musikknappernes placering på siderne er jeg ikke helt vild med. Holder jeg telefonen i venstre hånd, er de perfekt placerede til et tryk med tommelfingeren. Det varierer naturligvis afhængigt af håndens størrelse.

Det er ikke helt entydigt, hvad man kan forvente sig af denne telefon, når det gælder musikdelen. Nokia markedsfører den som en mobil med musikken i centrum, men samtidig gør den relativt lave pris, at man ikke kan have alt for høje krav. For eksempel ville jeg gerne have haft et headset med fjernstyringsmuligheder. At kunne hoppe frem og tilba