Nokia dropper nedtælling for N9’s salgsstart

Nokia har tidligere startet en online-nedtælling for salgsstart af N9. Den er nu droppet.

Nokia dropper nedtælling for N9’s salgsstart

For nogle dage siden startede Nokia nedtællingen til salgsstarten for N9 på N9’s website. Men nedtællingen er nu droppet af Nokia, gør en læser på My Nokia Blog opmærksom på. Nedtælleren startede fra 50 dage, men hvad det kommer til at betyde står uklart. Nokia har i hvert fald ikke meldt noget ud om annulleringen af nedtællingen.

Svenske CDON har netop annonceret priser for N9 med MeeGo. Man kan forudbestille den nu, men den er først klar til levering d. 23. september, hvilket faktisk svarer meget godt med de 50 dage, som nedtællingen startede ved for nylig.

cdon

Viser det sig, at den kommer til tiden, så er det noget usædvanligt at fjerne nedtællingen. Bliver den forsinket i forhold til første udmelding, så burde Nokia melde det ud – er der noget, Nokia ikke har brug for lige nu, så er det uklare strategiudmeldinger.