Nokia E70: Kraftfuld og alsidig

Ved første blik ligner den en ganske almindelig, men ualmindelig stor, kameratelefon. Men Nokia E70 er meget anderledes og kan mere end de fleste andre telefoner.

Nokia E70: Kraftfuld og alsidig

Tastaturet med rigtig keyboard er det mest anderledes, eller i hvert fald opsigtsvækkende ved Nokia E70. Ved at klappe hele telefonens tastatur op en halv gang, bliver Nokia E70 en telefon med et almindeligt keyboard, hvor bogstaverne sidder på højre og venstre side af skærmen. Grunden er soleklar: E70 skal være en fuldt udrustet e-mailmobil til businessmanden, der hele tiden skal kunne maile effektivt fra sin mobil.

Det er ikke første gang, Nokia satser på denne konstruktion. Nokia 6822 hedder den nyeste forgænger med opklappligt tastatur. Det, der adskiller E70 fra forgængerne, er, at den er en smartphone. I E70 er der ikke kun SMS og e-mail, men også mulighed for at oprette, åbne og redigere dokumenter fra Microsoft Office (Word, Excel og Powerpoint).

Man kan selvfølgelig også bruge tastaturet, når man skriver almindelige SMSer. Men når jeg havde telefonen klappet sammen og bare skulle skrive noget hurtigt, valgte jeg ofte at bruge de almindelige ciffertaster til at skrive med (med T9).

I listen over indkomne beskeder får man med Nokia E70 et usædvanligt kort overblik over de indkomne beskeder. Ti beskeder vises samtidig i listen med både afsender, emne/tekst og tidspunkt.

Når tastaturet er klappet op, vender fremvisningen på skærmen, så alt vises liggende den samme vej, som man holder tastaturet. Det indebærer også, at du kan læse og skrive beskeder med en bedre fremvisning på skærmen.

At man får et godt overblik er delvist et resultat af den ualmindeligt højt opløste skærm. Nokias andre nye erhvervstelefoner, E60 og E61, har 240 x 320 pixels i sine skærme. E70 har i stedet en opløsning på 352 x 416 pixels. Det er næsten dobbelt så mange billedpunkter, og det gør skærmen usædvanligt skarp.

Det er ikke bare nyttigt i forhold til e-mail og SMS, men også til andre funktioner. For eksempel webbrowseren. Nokia E70 har Nokias nye såkaldte minimap-browser. Den giver en utrolig behagelig surfing på almindelige websider. Når man trykker joysticket en eller anden vej i et sekund, kommer der også et zoomvindue frem, som viser hele websiden i miniature med en lille ramme over den del af siden, som vises på telefonen.

En mærkelig detalje er, at Nokias nye webbrowser stadig ikke kan vise den ældre type af mobiltilpassede sider (wap-sider). Så skal man finde en af Nokias lidt ældre browsere i telefonen, den er nemlig også installeret, men gemt i en undermenu (med navnet Tjenester).

E70 har også indbygget W-lan. Det er lidt besværligt at indstille, hvilket netværk man vil tilslutte, men når ind-stillingerne er gjort, går det ganske hurtigt at surfe via W-lan i stedet for mobilnettet. Især, hvis man er et sted, hvor der ikke er 3G-dækning.

Sjov med kamera

E70 er frem for alt en nyttetelefon med e-mail, web, kalender og andre funktioner til dem, der behøver den slags i jobbet. Men til forskel fra Nokias tidligere telefoner i denne serie (E-series) sidder der også et 2-megapixel kamera i E70. Det holder ganske høj klasse, selv om det mangler autofokus. Kvaliteten af billederne bliver ikke som med et kamera med autofokus. E70 bruger i stedet fixfokus, og bagefter skaber softwaren i telefonen kunstig skarphed i billederne. Det giver faktisk ganske udmærkede billeder.

Faktum er, at mange også har nytte af kamera på jobbet, og det er slet ikke ulogisk, at Nokia har lagt et kamera ind i en af sine erhvervstelefoner.

Desuden er mobilen noget, vi bruger både på jobbet og derhjemme. Kameraet i E70 kan jo uden tvivl give lidt sjov uden for arbejdstiden.

Under hovedmenuen ligger et ikon med navnet Office. Der er programmer til at åbne og redigere Word-, Excel- og Powerpoint-dokumenter. Man kan også åbne dokumenter direkte fra e-mailprogrammet, altså bilag, der komme med mailene.

Selve dokumentprogrammerne er yderst simple med et fåtal funktioner. Man kan dog vælge forskellige skrifttyper og -størrelser. Styrken er, at dokumenterne er lette at sende fra telefonen. Når jeg skriver på et do