Nokia lancerer X3, X6 og N97 Mini

Nokia lancerede X3, X6 og N97 Mini på Nokia World. De afslørede også, at Booklet 3G får Windows 7. Læs vores direkte reportage fra pressekonferencen.

Nokia lancerer X3, X6 og N97 Mini

Så er der ikke så meget mere på programmet for nu. Vi takker af for denne gang.

Den nye Booklet 3G får Windows 7 som styresystem – mindre kunne næsten heller ikke gøre det. Prisen for Booklet 3G bliver 575 euro.

Nokia disser iTunes for at være alt for dyrt, hvis man er aktiv bruger og ofte henter musik fra nettet, lovligt selvfølgelig. Med Nokia Comes With Music er alt inkluderet. Nokia lancerer nu Nokia X6 – ny musikmobil, som kun kan købes med Comes With Music. Den har 32 GB hukommelse. Pris, 450 Euro.

Nokia er også klar med mindre og billigere model. X3. Den koster 115 euro.

N97 Mini kommer til at koste 450 euro, men Nokia tror, at den med tilskud fra operatører vil komme til at koste næsten ingenting. De har altså store forventninger til, at N97 Mini bliver meget efterspurgt af operatørerne og ikke mindst brugerne.

Facebook bliver fremhævet, ikke overraskende, som den afgørende app til N97 Mini. Man kan for eksempel vise på kort på Facebook, hvor i verden man befinder sig.

Nokia kalder N97 Mini for verdens mindste bedste rejsekammerat, man kan ønske sig. Med den kan man finde vej, dele billeder og oplevelse direkte på farten plus meget mere.

N97 Mini lanceres nu helt officielt. Folk klapper i salen…

N97 er nu solgt i 2 millioner eksemplarer og Nokia forstår ikke, at folk siger, de ikke har konkurencedygtige smartphones, for Nokia dominerer fuldstændig markedet, lyder det.

Olli-Pekka forlader scenen.

Applikationer bliver helt afgørende for Nokias fremover. Der er ingen “turning back” nu, siger Olli-Pekka, der anerkender konkurrenterne på det område. Dog uden at nævne navne…

Med mere end 1,1 milliard Nokia-ejere på globalt plan, står Nokia stærkt, når det gælder programmer og nye tjenester. Det skal blandt andet bruges til nye måder at betale på og til at mødes. Nokia kan skille sig ud fra konkurrenterne ved at arbejde sammen med andre. Åben inovation giver flere muligheder for alle. Derfor har de blandt andet skabt Symbian Foundation.

Olli-Pekka indrømmer, at Nokia tidligere har været for dårlige til at gøre nye tjenester og produkter tilgængelige, efter de er blevet lanceret. Men ikke denne gang. Nu skulle vi få de nye produkter i hænderne straks.

Olli-Pekka kalder N900 for den bedste browser-mobil nogensinde – og han glæder sig til at høre vores dom over den. Sammen med Booklet 3G kommer Nokia til at stå stærkt, når folk skal kobles op til verdens omkring dem.

Olli-Pekka fremhæver 5800 og N97, der har solgt i i alt 10 millioner eksemplarer på 10 måneder. Nokia ønsker samtidig at finde alle mulige forskellige grupper af brugere. Derofr kommer de også med 5230, en billig touch-mobil. Den har Nokia stor forventninger til salgsmæssigt.

Olli-Pekka indrømmer, at Nokia har oplevet en mindre nedtur på mobilfronten, men det er i orden, siger han, så længe man lærer af det. Og det har Nokia gjort. Derfor er de nu klar med for eksempel N900 og Ovi Store bliver mere og mere og mere populær. Også Comes With music bliver mere populær, siger Olli-Pekka, til trods for at den altså har fået en noget lunken modtagelse.

Olli-Pekka Kallusvou indleder dagen med at at sige, at Nokia lytter til folk, når der skal udvikles. Alt skal udnyttes og bruges for i dag er mobilen mere end blot en mobil. Den er vores dør ud til den sociale verden.

Pressekonferencen for årets Nokia World begynder først kl. 09.00, men vi har allerede haft mulighed for at prøve den nye N900 med Maemo-styresystemet. Læs meget mere om den her.