Nokia N95-kaos

Den nye supermobil Nokia N95 har vist sig at være uhyre populær, og røg straks ind som nummer et på salgslisterne. Det har samtidig også gjort, at den praktisk talt er umulig at opdrive.

Nokia N95-kaos

Da Nokia N95 kom i handlen, blev alle mobilfreaks og gadgetnørder glade. Nu kunne de nemlig endelig få über-telefonen over dem alle. De hurtige kunne i hvert fald. For allerede den første uge N95 var i butikkerne røg den ind som en klar førstepladstager på hitlisterne. Og der vil den formentlig ligge et godt stykke tid endnu.

Denne hype omkring telefonen har forårsaget at mange mennesker nu må vente flere uger på at få deres eksemplar. Telefonen er nemlig udsolgt langt de fleste steder i landet, og selvom Nokia melder at de snart er klar med næste læs telefoner, vil det i følge Dangaard snildt tage op til en måned at få fingrene i dyret. I sær den sandfarvede model er svær at skaffe. Det har så mange steder resulteret i, at netop den farve er nogle hundrede kroner dyrere end den almindelige sorte variant.

Det bliver spændende at se, hvornår de spændte kunder kan få deres eksemplar. Vi følger selvfølgelig med i sagen, og håber på at det klarer op hurtigst muligt.