Rigtig billig Windows Phone på vej
Flere af de store producenter er hoppet på Windows Phone-vognen, og nu vil også Acer have en tur. Prisen på det første produkt skal blive meget lav.
Modellen har kodenavnet "Allegro", og bliver formentlig den billigste Windows-mobil på markedet, når den lanceres. Acer forventer at prissætte den omkring 300 euro – altså cirka 2.300 danske kroner.
For de penge skal man få en 3,6-tommer skærm med opløsningen 480 x 800 pixels og 8 GB hukommelse. Processoren bliver på 1 GHz, og vi forventer at mobilen får et 5-megapixel kamera.
Modellen bliver formentlig lanceret med Mango-opdateringen forudinstalleret.
Kilde: The Next Web