Rygte: Windows Phone indbringer ingen penge

Det har ifølge rygtet ikke været nogen videre indbringende forretning for Microsoft at kaste sig over deres egen udvikling af styresystemer – i hvert fald ikke indtil videre.

Rygte: Windows Phone indbringer ingen penge

Hvor stor succes Microsoft har med Windows Phone er meget svært at sige, eftersom amerikanerne er meget stille omkring deres mobile satsning.

Men nu har folkene bag hjemmesiden Seattle Pi fået fat i tal og grafer, der tilsyneladende viser, at det er småt med overskuddet på den mobile bundlinje. I hvert fald mener folkene bag graferne at kunne konkludere, at Microsofts Windows Phone på verdensplan ikke har omsat for mere end 613 millioner dollars i 2011.

Det er ikke umiddelbart noget lille beløb, men når man ser mod storebroren Apple og deres seneste kvartalsregnskab, så afslørede det, at iPhonen alene har bidraget med 13,3 milliarder dollars i det seneste kvartal… – Her er det nok vigtigt dog at pointere forskellen på de to producenters opsætning, hvor Apple både tjener penge på hard- og software, så skal pengene alene komme fra indholdet i Windows Phones hos Microsoft. På samme front har Apple også brugt en del længere tid på at køre iOS og iPhone i stilling, end Microsoft, der kun siden sidste efterår har tilbudt smartphones med Windows Phone-styresystemet.

Fremtiden i Microsoft kommer i meget vid udstrækning til at være afhængig af det setup, som man får etableret i Nokia-samarbejdet. På nuværende tidspunkt er der ingen tvivl om, at det langsomt men sikkert bliver bedre og bedre med Windows Phone-styresystemet, der særligt med den seneste Mango-opdatering og et støt stigende antal applikationer i Marketplace kan vinde nye brugere over.

Kilde: Seattle Pi via Übergizmo