Sådan er kameraet i Nokia X7

Nokia X7 er den første mobil på markedet med nye Symbian Anna. Vi har skudt en masse billeder i forskellige situationer samt lavet et enkelt videoklip med mobilen. Se her, om kameraet leverer varen.

Sådan er kameraet i Nokia X7

Nokia har valgt at smide 8 megapixel ind i Nokia X7 og den kan optage HD-video i 720p. Så langt så godt. Det spøjse er, at Nokia har valgt ikke at tilføje autofokus, men fix-fokus. Med fix-fokus kan man ikke indstille noget som helst, der har med skarphed at gøre. I stedet prøver fix-fokus at lave en generel skarphed, hvilket stort set altid munder ud i, at intet bliver rigtig skarpt på billedet.

Som min kollega på vores kameramagasin Zoom, Jan Hansen, siger, så er fix-fokus ingen-fokus. Det er specielt nærmest umuligt at få skarphed i billedet, hvis man går tæt på et objekt. Det viser vores test af kameraet da også helt rigtigt.

Trods dobbelt fotolampe har X7 svært ved at lyse op i mørke. Det kan andre modeller som for eksempel HTC Sensation og Samsung Galaxy S2 gøre langt bedre.

Du kan se masser af billeder skudt med Nokia X7 øverst i artiklen. Ved enkelte billeder har vi lavet en 100 procent beskæring for bedre at kunne vise, hvor god billedkvaliteten er.

Her under kan du se en videooptagelse skudt med Nokia X7: