Samsung: Windows Phone 8 i år

Samsung er klar med Windows Phone 8 i løbet af anden halvdel af 2012, skriver en taiwanesisk hjemmeside.

Samsung: Windows Phone 8 i år

Der har længe gået rygter om at Microsoft planlægger en lancering af Windows Phone 8 i løbet af efteråret, og nu er der kommet nye oplysninger, der understøtter de oprindelige rygter om Microsofts mobile styresystem.

Den taiwanesiske hjemmeside ePrice skriver nu, at Samsung kommer med mindst én smartphone med den nye version af styresystemet, som også kaldes for Apollo i løbet af andet halvår. Oplysningerne stammer angiveligt fra Samsungs taiwanesiske afdeling.

Vi forventer, at modellen kommer tidligst til oktober, da Microsoft formentlig ikke lancerer den næste version af systemet tidligere end oktober. Rygterne omtaler ikke andre detaljer end den nye version af systemet.