SAS lancerer .mobi-domæne
.mobi-domænet er specielt lavet til mobile enheder som f.eks. mobiltelefoner. Det vil sige, at alle sider, der befinder sig på et .mobi-domæne, skal være specielt lavet til de små skærme på f.eks. mobiler, der som regel har en begrænset opløsning.
SAS vil gøre det nemmere at holde sig opdateret omkring deres flyvninger. Derfor har de nu lanceret deres mobile side på et sådan .mobi-domæne på adressen SAS.mobi. På den er det bl.a. muligt for passagerer at tjekke check-in-detaljer, flytider og status for flyene direkte fra mobilen.
SAS er det første store flyselskab, der har lanceret dets eget .mobi-domæne, hvor de fleste andre blot tilbyder opdateringer via f.eks. sms.