Skype pønser på videotelefoni til iPhone

Skype er næsten klar med videotelefoni til iPhone. Og har muligvis også videotelefoni til Android og Symbian i ærmet.

Skype pønser på videotelefoni til iPhone

Skype kan allerede fås til både iPhone, Android og Symbian, men til ingen af disse styresystemer understøtter det den funktion, som det er blevet kendt for på computeren. Nemlig videoopkald. Men det gør det efter alt at dømme snart.

Lækker selv dokument

Skype er nemlig nu selv kommet til at publicere en hjælpe-fil på deres hjemmeside, der beskriver, hvordan man kan foretage videoopkald med Skype på iPhone. Skype har skyndt sig at fjerne dokumentet igen, men det er ikke så svært at gætte, hvad sådan et dokument tyder på.

En række annonceringer i næste måned
Skype er allerede kommet med udtalelser om, at de på elektronikmessen CES i Las Vegas i starten af næste måned vil komme med en række videorelaterede annonceringer, så kan vi nok godt forvente, at vi får Skype med videotelefoni at se på den messe. Og måske endda også til Android og Symbian, nu de selv taler om en række af annonceringer.

Skype til Nokias N900 understøtter allerede videotelefoni, men dens markedsudbredelse er trods alt begrænset, så vi håber på, at Skype vil bringe videotelefoni til flere af de populære smartphone-styresystemer næste måned.

Kilde: Engadget