Smart-design-phone fra Samsung

Samsungs kommende smartphone F700 kommer til Europa i november. Foruden den prisbelønnede brugerflade på touchskærmen har telefonen et fuldt Qwerty-tastatur.

Smart-design-phone fra Samsung

Samsung F700 er en Windows Mobile-telefon med udskydeligt tastatur, der leder tankerne hen på HTCs løsning. Men telefonen skal ligeledes have en iPhone-inspireret brugerflade kaldet Croix på den trykfølsomme skærm. Croix har allerede kastet designprisen, Design Forum International i Tyskland, af sig.

Telefonen er udstyret med Turbo-3G, 3 megapixelkamera, Bluetooth 2.0, plads til MicroSD-kort og medieafspiller, der blandt andet klarer videoformaterne H263 og H264. Skærmen er 3,2-tommer stor og har en opløsning på 432 x 240 pixels. Og hele størrelsen på F700 er af målene 112 x 56 x 16 mm.

Selv om telefonen kommer til Europa, kan man endnu ikke være sikker på den vil blive solgt herhjemme i Danmark. Foreløbig er det stadig kun Vodafone, der har planer om at sælge telefonen, og de findes som bekendt ikke i det gamle kongerige.