SMS om ændrede priser
Nu skal der lyde et lille bip på alle mobiltelefoner, der krydser en grænse i EU. Mobilkunder skal nemlig modtage en sms, der fortæller, hvad de ændrede priser er. Derudover stiller EU som krav, at forbrugerne gratis skal kunne ringe til en hotline, hvor man kan få oplyst priser på teletjenester.
– Denne forpligtigelse omkring åbenhed vil garantere, at brugerne bliver opmærksomme på priserne i udlandet, skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.
TDC regner dog med, at mange, der rejser meget, vil finde sms-tjenesten irriterende, da den samme information vil bippe ind hver gang, man krydser en grænse i EU.
– Verden er hos TDC opdelt i fem priszoner, og EU er en zone, og ud fra det er det måske lidt en overflødig oplysning, siger talsmand Per M. E. Christiansen.
Derimod vil tjenesten give god mening for dem, som ikke rejser så ofte.
Kommissionen håber samtidig, at den nye information vil få flere kunder til at skifte mobiludbyder på grund af forskellige roaming-priser. EU’s direktiv om roaming-priser og prisinformation satte i kraft søndag den 30. september.