Spotify klar til Windows-mobiler

Spotify har nu lanceret en mobilklient, der passer til ældre Windows-mobiler. Samtidig lover man en kommende version til Windows Phone 7.

Spotify klar til Windows-mobiler

Nu kan de, som har en Windows-mobil lytte til musik fra Spotify med musiktjenestens egen applikation. En uge før lanceringen af Windows Phone 7 vil man frigive en klient til telefoner med Windows Mobile, og ifølge Spotify er der også en opdateret klient på vej inden længe, der understøtter Windows Phone 7.

I udgaven til Windows-mobiler kan man – præcis som i Android- og Symbian-udgaverne – hente sange fra sine afspilningslister og lytte til dem uden at mobilen er tilsluttet internettet. Man kan endda synkronisere sine musikfiler via WLAN til telefonen og synkronisere afspilningslister mellem computer og telefon, så alle ændringer opdateres på begge enheder.

Spotify anbefaler Windows-mobilerne HTC HD2, HTC Touch Pro 2, Samsung Omnia 2, Sony Ericsson Xperia X1 eller X2, men det skal angiveligt fungere med alle som benytter "Windows 6.x", hvilket må betyde Windows Mobile 6.x.

Klienten kan hentes gennem mobilbrowseren på m.spotify.com – også i Danmark. Programmet kræver dog en Premium-konto, der som udgangspunkt ikke findes herhjemme. Der findes dog diverse metoder på nettet til at snyde sig adgang til en Spotify-konto. Du kan læse mere om Spotify til Windows-mobiler lige her.