Spotify-mobil på vej fra INQ

I sidste uge blev det meddelt at operatøren 3's kinesiske ejer Li Ka-Shing netop har overtaget ejerskab på Spotify. Næste skridt i Li Ka-Shings planer er at lave en Spotify-mobil, og det bliver fra hans egen mobilproducent INQ.

Spotify-mobil på vej fra INQ

Han er den mest velhavende kinesiske person i verden – Li Ka-Shing. Hans imperium af virksomheder er enormt, og en lille del af dette imperium er den europæiske mobiloperatør 3. Li Ka-Shing har tidligere investeret i bl.a. Facebook og Skype, hvorefter mobilproducenten INQ, der også ejes af selvsamme herre, har produceret “Skypephone” og Facebook-mobilen INQ1.

Producenten lancerede fornylig to nye mobiler med fokus på diverse online sociale tjenester, herunder Facebook og Twitter. Disse hedder INQ Mini og INQ Chat, og selvom priserne endnu ikke er blevet afsløret, vil de formentlig ende på niveau med øvrige produkter fra INQ.

I forbindelse med ejerskiftet af firmaet kommer Frank Meehan, der er direktør for INQ, fremover til at have en plads i bestyrelsen hos Spotify. Alt tyder på at det næste store projekt vil blive at lave en Spotify-mobil.