Tænketank: 80 millioner solgte Windows Phones i 2012
Siden lanceringen af de første Windows Phones i 2010 er det gået temmelig trægt for styresystemet at kapre markedsandele.
Men ifølge cens.com spår den taiwanesiske tænketank Market Intelligence & Consulting Institute at der blive lavet om på det 2012.
Tænketanken forventer nemlig, at Windows Phone vil sætte sig på 13 procent af smartphone-markedet i 2012, svarende til 80 millioner solgte eksemplarer. Det forventes, at der i 2012 bliver solgt i alt 614 millioner smartphones mod 452 millioner solgte smartphones i 2011.
Og det er ikke Android og iPhone, der taber kunder på bekostning af fremgangen for Windows Phone. Android spås at sætte sig på 50 procent af markedet, mens iPhone/iOS vil tage 19 procent af markedet.
Det er derimod BlackBerry og Symbian, der må se deres brugere ryge over på Windows Phone. Symbian vil ryge helt ned på 15,6 procent markedsandel, mens BlackBerry vil ryge ned på 8,6 procent af smartphone-markedet i 2012, ifølge Market Intelligence & Consulting Institute forudsigelser.